Italien
I de gamle, kendte områder, Piemonte, Toscana og Veneto, har man også løftet niveauet, men mest markant sker forbedringen syd for Napoli.
Hvis man siger "Italiens nationale rødvinsdrue" til folk i Toscana, vil de sikkert svare Sangiovese. Den giver især i Toscana, men også mange andre steder i Mellemitalien både alene eller i blandinger med fx Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah meget flotte og elegante vine.
I Syditalien vil folk nok pege på Negroamaro, som især i blandinger med andre druer kan give spændende resultater.
Dyrkerne i Piemonte vil hylde Nebbiolo som druen bag de store vine som Barolo og Barbaresco.










