Denne vin kommer fra Golan Heights Winery, der blev grundlagt i 1983 og er beliggende i den lille by Katzrin, højt oppe i Golan højderne. Ved at kombinere gamle traditioner og ny teknik har man haft stor succes med at producere de fineste medalje-vindende vine. Ved "The International Wine and Spirit Competition 2004" i London vandt Golan Heights Winery prisen som "Best Winery in the Eastern Mediterranean Basin". I "Wine Report 2008" af Tom Stevenson kåres Golan Heights Winery som "Bedste israelske winery". Ved Vinitaly 2011 blev Golan Heights Winery kåret som "Verdens bedste vinproducent" samt modtog det prestigefulde Grand Trophy.
Vinen er produceret af 100% Sangiovese druer, der er dyrket i den centrale og nordlige del af Golan højderne i Galilæa området.
Den har gæret på ståltanke og lagret på små franske egetræsfade i et år.
Det er en rødvin med flot farve, delikat bouquet af modne kirsebær, mellem-fyldig frugtsmag med et strejf af krydderier, tørrede blomster, kakao og egetræ samt en lang og behagelig eftersmag.
Denne harmoniske vin er særdeles velegnet til pizza, pasta-, kød- og grillretter samt diverse oste.
Vinen er drikkemoden nu, men kan også henlægges yderligere et par år.
Vinen er produceret af 100% Cabernet Sauvignon druer, der er dyrket i Galilæa området.
Den har gæret på ståltanke og lagret på franske egetræsfade i et år.
Det er en fyldig vin med flot farve, delikat bouquet af friske bær, koncentreret frugtsmag med et strejf af vanille, egetræ og krydderurter samt en lang og behagelig eftersmag.
Denne harmoniske vin er særdeles velegnet til rødt kød, vildt, krydrede pasta- og grillretter samt diverse oste.
Vinen er drikkemoden nu, men kan også henlægges yderligere nogle år.


